Sharon Fisher og Matteo Barenghi
Tidløse møbler med intensivt fokus på kvalitet
Indretningsarkitekt og designer Sharon Fisher og arkitekt Matteo Barenghi startede deres dansk-italienske samarbejde i 2008. Siden da har de to arkitekter/designere skabt tidløse møbler med intensivt fokus på kvalitet. Fisher og Barenghi er begge fascinerede af den naturlig enkelhed samt kvalitetsmaterialer og dygtigt håndværk.
Tsugi-hylden, som designdueon har skab til Carl Hansen & Søn, er designet med lige stort fokus på form og funktion. Den tilsyneladende enkle hylde udnytter principperne fra det opfindsomme og meget præcise japanske Sashimono-snedkerarbejde og skjuler låsemekanismen uden synlige overgange.
Sharon Fisher (1959-)
Sharon Fisher, født i 1959, er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering i 1987.
Før hun startede på akademiet, tilbragte Fisher to år i Vibeke Klints tekstilatelier, hvor hendes interesse for dansk design og arkitektur blev styrket og har haft stor indflydelse på hendes arbejde lige siden.
I 1990 etablerede Fisher sin egen tegnestue, og hun har opnået stor anerkendelse som arkitekt og indretningsarkitekt. Fishers arbejde og design er kendetegnet ved enkelhed og kærlighed til raffinerede materialer og farver.
Matteo Barenghi (1971-)
Barenghi er født i Italien i 1971 og dimitterede fra Milanos polytekniske universitet i 1999. Derefter tilbragte han flere år i anerkendte design- og arkitekttegnestuer, først i Michele De Lucchi Studio i Milano, efterfulgt af et ophold i Shanghai, hvor han var blandt grundlæggerne af Kokaistudios.
Herefter flyttede Barenghi til København, hvor han i fem år samarbejdede med tegnestuen Dissing + Weitling. Her udviklede han, blandt Arne Jacobsens efterfølgere, sin passion for strukturer, materialer og processer. Barenghis arbejde er kendetegnet ved en meget stor affektion for teknologi, hvor hans arkitekt- og håndværksmæssige færdigheder kommer i spil."