Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen
Elegante og tidløse møbler
Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen har designet omkring 300 møbler sammen, herunder den ikoniske Metropolitan Chair.
Ejner Larsen (1917-1987) og Aksel Bender Madsen (1916-2000), der var uddannede som henholdsvis møbelpolstrer og møbelsnedker, mødtes, mens de studerede ved den førende danske designer Kaare Klint på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Deres møde udviklede sig til et livslangt venskab, og i 1947 begyndte de at designe sammen i deres fritid. I de efterfølgende år udstillede de møbler hvert år på Københavns Snedkerlaugs Møbeludstilling.
Selvom duoen foretrak at designe stole, tegnede de også komplette loungesæt, interiører til soveværelser, reoler, spiseborde og kontormøbler. Deres værker var altid enkle og tidløse i deres udtryk.
Duoens design har været udstillet både i Danmark og internationalt, blandt andet på La Triennale di Milano, udstillingerne Design in Scandinavia og The Arts of Denmark i USA og designmuseet Gewerbemuseum i Bern.
Flere af deres design er blevet købt af museer verden over, herunder Metropolitan Museum of Art i New York, danske Louisiana, Busch-Reisinger Museum of the Harvard Art Museums i Boston og flere japanske museer. Larsen og Bender Madsen blev tildelt Københavns Snedkerlaugs Pris i 1956 og 1961 og modtog en række andre møbel- og kunstpriser.
Vores designere
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler