Thomas Bo Kastholm
Fascinerende sammensætninger af materialer
Thomas Bo Kastholm skaber nye designkoncepter, som forener forskelligartede materialer i fascinerende kompositioner med et klart formål.
Thomas Bo Kastholm (født 1963) er født ind i en familie, der lever for møbeldesign og har valgt at følge i sin fars, designeren Jørgen Kastholms, fodspor. Han studerede design på Danmarks Designskole, som han tog sin afgang fra i 1989. Herefter startede Kastholm sin egen karriere og arbejdede for flere tegnestuer i Danmark og Tyskland.
Kastholms samarbejde med Carl Hansen & Søn begyndte i 2009 med designet af TK8 daybeden.
I det særdeles enkle møbel har han taget udgangspunkt i materialer, han kender og elsker: stål og læder. "Jeg ønskede at skabe en bænk med enkle, ærlige linjer," forklarer Kastholm. "Materialerne skal tale for sig selv, og det gør de bedst, når designet er enkelt og klart."
TK8 daybeden har tætte bånd til de grundlæggende principper i moderne dansk design og blev med sit minimalistiske og eksklusive udtryk en øjeblikkelig succes.
Vores designere
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler