Vores mest populære søgninger:

Mogens Lassen

Pioner for dansk funktionalisme 

Arkitekt Mogens Lassen skabte en række design, der alle havde udgangspunkt i kubismens arkitektoniske idealer og var inspireret af Le Corbusier.

Mogens Lassen (1901-1987) har med sine møbler og interiører bidraget betydeligt til dansk design – også selvom hans primære fokus var arkitektur, og han især tegnede villaer, højhuse, idrætsanlæg og butiksindretninger.Lassen var i murerlære fra 1919 til 1923 og blev efterfølgende optaget på Kunstakademiets Arkitektskole. Herefter arbejdede han på forskellige tegnestuer, blandt andet hos den danske arkitekt Tyge Hvass fra 1925 til 1934. 

 

Lassens ophold i Paris fra 1927 til 1928 vakte hans interesse for Le Corbusiers idéer om at nytænke boligens indretning, for eksempel ved at tilføje mezzaniner i højloftede rum. Lassen brugte samme eksperimenterende metode til at designe boliger, hvor han formede rummene efter deres funktion og dagslyset, og hvor de udvendige rum var lige så omhyggeligt gennemtænkte som de indvendige. 

Ligesom Lassens arkitektur vidner hans møbeldesign om en dyb interesse for materialer og evne til at udtrykke idéer gennem både naturlige og menneskeskabte materialer. Hans enkle og funktionelle træmøbler, som eksempelvis Ægypterbordet, er blevet møbelklassikere, og hans værker i stål fra 1930'erne betragtes fortsat som originale eksempler på den internationale modernismes innovation.  

 

Lassen var udstillingsarkitekt på Den Permanente Udstilling for Dansk Kunsthåndværk og Kunstindustri i København fra 1939 til 1967 og stod bag en række spektakulære udstillinger. Her bidrog hans særlige stil til at skabe international opmærksomhed og anerkendelse af dansk kunsthåndværk. 

 

Kunstakademiet overrakte i 1971 C.F. Hansen Medaillen til Lassen for hans enestående bidrag til arkitekturen. 

  • eg, olie, Ø100 cm, H54 cm

    22.795 kr.

Vores designere

Dansk designAutentisk oplevelseOp til 5 års garanti*

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

 

*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler

Du kan kontakte os på nedenstående kontaktoplysninger, som vi besvarer inden for 24 timer i hverdagen.

Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S

CVR: 26236231

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.