Vores mest populære søgninger:

Preben Fabricius & Jørgen Kastholm

Funktion og minimalisme i kreativt parløb.

De danske designere Preben Fabricius og Jørgen Kastholm var kendt for en fælles, funktionel og minimalistisk streg med et internationalt aftryk.

Funktion og minimalisme var nøgleord for de danske formgivere Preben Fabricius (1931-1984) og Jørgen Kastholm (1931-2007). Som designerduo stod de bag møbeldesign og belysning med et internationalt aftryk, hvor deres baggrunde som henholdsvis møbelsnedker og smed smeltede sammen til en fuldendt helhed. På bare syv år skabte de med deres fælles tegnestue en stor kollektion af minimalistisk og funktionalist design i træ, stål, læder og glas, som opnåede bred anerkendelse og markerede deres navne internationalt.

Formsproget for Fabricius og Kastholm er kendetegnende for Danish Modern-epoken, som de blev en del af. Deres design var funktionelle og minimalistiske med øje for detaljer og kvalitetsmaterialer. De blev mestre i at skabe ærligt design, som på smukkeste vis fremhæver det, man ofte forsøger at skjule. Inspirationen hentede de hos danske designmestre som Hans J. Wegner og Arne Jacobsen, men den kreative duo var også optaget af internationale navne som Charles og Ray Eames samt Mies van der Rohe. I skitseprocessen blev tegninger rakt over bordet mellem Fabricius og Kastholm, indtil det ikke længere var muligt at afgøre, hvem der havde tegnet hvad, men resultatet var en fælles, genkendelig streg.

Preben Fabricius var udlært møbelsnedker hos snedkermester Niels Vodder, og Jørgen Kastholm var udlært smed i sin fars virksomhed. De mødte hinanden første gang på Skolen for Boligindretning (i dag Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering) i 1950’erne, da de begge havde besluttet at læse videre. Preben Fabricius studerede under Finn Juhl og fik senere arbejde på Ole Hagens tegnestue i 1957, hvor han igen mødte Jørgen Kastholm nogle år senere.

Kastholm havde som helt ung tilbragt tid i USA, hvilket blev startskuddet til en karriere med internationalt udsyn og flere ophold i udlandet. Efter uddannelsen på Skolen for Boligindretning læste han videre på Den Grafiske Højskole (i dag Danmarks Medie- og Journalisthøjskole), samtidig med at han arbejdede for Arne Jacobsen, som blev en stor inspirationskilde for Kastholm i sit senere virke som møbeldesigner. I 1959 flyttede Jørgen Kastholm til Beirut i Libanon for at arbejde på en tegnestue, hvor han var med til at indrette blandt andet SAS lounges og paladser til den saudiske konge, hvorefter han vendte hjem til Danmark og fik job hos Ole Hagens tegnestue.

Det blev i gensynet på tegnestuen, at det gik op for Fabricius og Kastholm, at de delte en passion for raffineret design med fokus på funktionalitet og minimalisme. I 1961 grundlagde de derfor tegnestue i eget navn. I de første år arbejdede de med træ, men senere også i stål og læder, hvor de benyttede sig af Kastholms baggrund som smed.

 

I 1968 skilte deres veje, og Preben Fabricius startede egen tegnestue, hvor han designede møbler til blandt andre den tyske møbelproducent Walter Knoll. I 1978 blev Fabricius lærer på Skolen for Boligindretning, hvor han selv havde studeret, og her forblev han indtil sin død i 1984. Jørgen Kastholm oprettede også tegnestue i et navn, hvor han fortsatte med at tegne møbler til store møbelproducenter. Sideløbende arbejdede han desuden som redaktør og forfatter.

I 1971 flyttede Kastholm til Düsseldorf i Tyskland og åbnede tegnestue, hvorfra han designede møbler til store internationale møbelproducenter frem til sin død i 2007. Derudover arbejdede Jørgen Kastholm fra 1975 til 1996 som professor ved Bergische Universität i Wuppertal inden for møbeldesign og produktudvikling.

 

Preben Fabricius og Jørgen Kastholms design er i dag udstillet på museer verden over, blandt andet MoMA i New York og Louvre i Paris. Sammen og hver for sig har de modtaget flere designpriser og anerkendelser, blandt andet den første tyske Gute Form pris i 1969, Illum Prize samme år og en Red Dot Award i 1995.

 

Vores designere

Dansk designAutentisk oplevelseOp til 5 års garanti*

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

 

*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler

Du kan kontakte os på nedenstående kontaktoplysninger, som vi besvarer inden for 24 timer i hverdagen.

Inspiration

Katalog

Nyhedsbrev

Cases

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Hylkedamvej 77 DK-5591 Gelsted, Denmark

Betalingsmuligheder

Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S  -  CVR: 26236231

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.