Henning Koppel
Den danske billedhugger og formgiver Henning Koppel (1918-1981) anses for at være en af de mest betydningsfulde danske designere nogensinde. Koppel er bedst kendt for sit arbejde med sølvtøj, men han havde et bredt repertoire, der strakte sig til mange andre materialer som porcelæn, granit, akvarel, stål og glas. Koppel havde en forfinet sans for proportioner og en evne til at skabe tidløse værker, uanset hvilket materiale han anvendte.
Henning Koppel blev født i 1918 i København som søn af en redaktør, men det blev ikke en boglig karriere, der tiltrak den unge Koppel. I en alder af 16 år forlod han skolen med en realeksamen og begav sig i 1936 videre til Kunstakademiets billedhuggerskole og derefter til Academie Ranson i Paris i 1938. Allerede som 17-årig debuterede Koppel på Kunstnernes Efterårsudstilling med en portrætbuste, der viste hans skulpturelle evner. I 1945 indledte Koppel et livslangt samarbejde med sølvsmedjen George Jensen, hvor han designede både smykker, korpussølv og bestik, og i 1961 begyndte han sit arbejde med porcelæn hos porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl. Nogle år senere, i 1972, tegnede han Bubi-lampen, som er ét af hans sjældne lampedesigns.
I sit virke eksperimenterede Koppel både med organiske og skulpturelle former, og han hentede ofte inspiration fra naturen. Koppels formsprog bar præg af minimalistiske, elegante linjer og funktionel æstetik. I begyndelsen af sin karriere havde mange af Koppels værker en skulpturel tilgang, men dette ændrede sig i løbet af hans karriere, og i 1970’erne blev Koppels formsprog mere strømlinet og formelt. I Koppels kunstindustrielle karriere blev det brugsmæssige omdrejningspunktet for den formende proces, og han stræbte altid efter at give sine design et levende individuelt udtryk, som kunne gøre det til mere end blot en simpel brugsgenstand.
Henning Koppels arbejde har haft stor indflydelse på dansk designhistorie og er blevet anerkendt både nationalt og internationalt. Han har modtaget flere designanerkendelser, herunder en guldmedalje på Triennalerne i Milano i henholdsvis 1951, 1954 og 1957, Lunningprisen i 1953, International Design Award i 1963, Der Goldene Löffel i 1963, Diamonds-International Award i 1966, ID-prisen i 1966, en guldmedalje i Firenze i 1967 og en sølvmedalje på Exempla 70 i 1970.