Vores mest populære søgninger:

Kaare Klint

Faderen af moderne, dansk design

Kaare Klint var en visionær møbeldesigner og underviser, der har haft afgørende indflydelse på dansk designhistorie.

Kaare Klint (1888-1954) anses for at være fader til moderne dansk design. Han har tegnet ikoner som Faaborgstolen fra 1914, Safaristolen fra 1933 og møbler til den Danske Pavillons receptionsområde på Verdensudstillingen i Barcelona i 1929. Som søn af arkitekten Peder Vilhelm Jensen-Klint fik Kaare Klint allerede i en ung alder arkitektur tæt ind på livet. Men det var især som møbeldesigner og underviser, han satte sit præg på dansk designhistorie.

 

Kaare Klint var med til at grundlægge Kunstakademiets Møbelskole i 1924. Som docent og senere professor inspirerede og formede han en generation af Danmarks mest prominente møbeldesignere og arkitekter, herunder Hans J. Wegner, Mogens Koch, Arne Jacobsen og Poul Kjærholm. Disse skulle senere bane vejen for dansk designs guldalder fra begyndelsen af 1940'erne. 

 

Klint anses i dag som reformator inden for sit felt: Som en af de første designere og undervisere, som prioriterede funktiona-lisme og praktiske studier af arkitektoniske principper højere 

end stil, var han med til at gøre op med datidens stilfokuserede undervisning. Klint havde en enestående sans for proportioner og rum og skabte ’menneskelige’ møbler baseret på studier af kroppen. Han undersøgte en genstands anvendelse frem for form og fornyede dansk møbeldesign ved at forfine traditionen og udvikle design, som passede perfekt til deres formål. 

 

Klint var bevidst om forholdet mellem design og omgivelser og insisterede på, at hans værker aldrig måtte dominere et rum, men skulle forene form og funktion under hensyn til helheden. I alle sine værker insisterede Klint på et klart og logisk design, rene linjer, udsøgte materialer og suverænt håndværk. Han blev tildelt mange udmærkelser, herunder Eckersberg Medaillen i 1928 og C. F. Hansens medalje i 1954. I 1949 fik han ærestitlen Honorary Royal Designer for Industry i London.

NYHED

Håndværkets Triumf

Med en hyldest til snedkerhåndværket relancerer Carl Hansen & Søn nu to af Kaare Klints absolutte mesterværker – Den Engelske Stol og Kuglesengen. De hidtil mest tidskrævende og komplicerede møbler i kollektionen.

Kaare Klints kollektion

Opdag kollektionen

Udforsk hele kollektion af designs skabt af Kaare Klint, en af guldalderens mestre.

Vores designere

  • Ole Wanscher

    Ole Wanscher er uløseligt forbundet med moderne dansk designs æstetik og funktionalitet. Han studerede ved Kaare Klint og var med til at forme dansk møbeldesign både som designer og underviser, da han overtog Klints professorat ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

  • Poul Kjærholm

    Poul Kjærholm kombinerede sit enkle og moderne formsprog med kvalitetshåndværk og og udsøgte materialer. Trods sin korte karriere som møbeldesigner skabte Kjærholm med sit dygtige håndværk og rene udtryk ikonisk design, der fik stor international indflydelse.

  • Tadao Ando

    Den japanske arkitekt Tadao Ando arbejder ud fra en designfilosofi, som forener japansk designtradition med et moderne, skandinavisk udtryk. Andos stil er inspireret af Le Corbusier og kendt for at være minimalistisk og innovativ med fokus på funktionalitet.

  • Rikke Frost

    Den danske designer Rikke Frost har altid været nysgerrig på kombinationen af forskellige håndværkstraditioner og materialetyper, hvilket afspejles tydeligt i hendes portefølje af designs, hvor nutidige og ældre designgreb og materialer mødes i sofaer, borde, stole og lamper med et organisk formsprog.

  • Fabricius & Kastholm

    Designduoen specialiserede sig i møbeldesign og énfamilieshuse, og deres design bar præg af minimalisme, raffinement, funktionalitet, kvalitet og øje for detaljer.

  • Frits Henningsen

    Frits Henningsen var en kompromisløs designer, der var kendt for sin perfektionisme og levende personlighed. Han gav traditionelle design et nyt udtryk og lagde afgørende vægt på den håndværksmæssige kvalitet. I modsætning til de fleste andre snedkere designede han altid sine møbler selv.

  • Strand & Hvass

    Duoen Strand + Hvass er en del af en ny generation af danske designere, der viderefører visionerne fra deres anerkendte, danske forgængere. Med Extend Table giver de moderne dansk møbeltradition et dristigt, nyt udtryk.

  • EOOS

    Den østrigske designertrio EOOS blev grundlagt i 1995 af Martin Bergmann, Gernot Bohmann og Harald Gründl. Trioen studerer historiske design i en nutidig kontekst og arbejder med at forene myter, ritualer og intuitive udtryk i et originalt samspil.

  • Thomas Bo Kastholm

    Thomas Bo Kastholm skaber design, der forener forskelligartede materialer i fascinerende kompositioner med et klart formål. TK8 daybeden er et fint eksempel på Kastholms idealer og viser designerens tætte bånd til de grundlæggende principper i moderne dansk design.

  • Morten Gøttler

    Morten Gøttler er født i København, oprindeligt uddannet inden for skibsfart og autodidakt designer og arkitekt. Han er anerkendt for sin enestående forståelse for træ og faste tro på innovation som grundlaget for vellykket design.

  • Mogens Lassen

    Arkitekt Mogens Lassen skabte design med udgangspunkt i kubismens arkitektoniske idealer og Le Corbusiers tanker. Lassen havde en enestående evne til at udtrykke idéer gennem forskellige materialer og betragtes som en pioner inden for dansk funktionalisme.

  • Anker Bak

    Anker Bak flytter med sin utraditionelle baggrund og personlige tilgang til design både konceptuelle og fysiske grænser gennem sin respekt for kvalitetsmaterialer, dygtigt håndværk og gennemtænkt funktion. Hans design gør en forskel for mennesker og opfylder reelle behov.

  • Arne Jacobsen

    En af Danmarks mest kendte og respekterede arkitekter, Arne Jacobsen, er blevet synonym med modernisme verden over. Hans stringente og ekspressive æstetik er fortsat en stærk inspiration for designere i dag.

  • Børge Mogensen

    Børge Mogensens skabte holdbare og enkle møbler med mennesker i fokus. Som en af efterkrigstidens mest indflydelsesrige repræsentanter for Danish Modern arbejdede han primært med træ og var bannerfører for demokratisk design.

  • Bodil Kjær

    Den danske professor og arkitekt Bodil Kjær har bidraget betydeligt til udbredelsen af designprincipperne bag Danish Modern gennem sine rejser og sin viden og forståelse for koblingen mellem design og arkitektur.

  • Bonderup & Thorup

    Claus Bonderup og Torsten Thorup indledte deres samarbejde i 1969 efter deres uddannelser på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Sammen rejste de gennem de efterfølgende 20 år verden rundt og realiserede internationale designprojekter.

  • Mads Odgård

    Drømmen om at blive designer har spiret i Mads Odgård så langt tilbage, han kan huske, så da tiden blev moden, rejste han fra sin danske fødeby Kjellerup til København for at prøve kræfter med det kreative hverv.

  • Nanna Ditzel

    Lysten til at udforske rummet og afprøve teknikker på kanten af det mulige, har ført en af dansk designs mest markante personligheder – Nanna Ditzel – rundt i hele designuniverset.

Dansk designAutentisk oplevelseOp til 5 års garanti*

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

 

*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler

Du kan kontakte os på nedenstående kontaktoplysninger, som vi besvarer inden for 24 timer i hverdagen.

Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S

CVR: 26236231

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.