VLA26P | Vega Stolen
Materiale:
FSC®-certificeret eg
Stel:
sort
Polster:
læder Thor 301
6.295 kr.
5 års garanti
Fragtfri levering
Leveringstid ca.
Vilhelm Lauritzen skabte Vega Stolen i 1956 til det modernistiske bygningsværk, der i dag huser det ikoniske spillested Vega i København. Den stabelbare polstrede stol, som tidligere kun var at finde i Vegas koncertsale, er nu for første gang tilgængelig for et bredere publikum.
Vilhelm Lauritzen (1894-1984) var en af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter i sin tid og var med til at bane vejen for dansk modernisme med værker, der fremstår som blivende eksempler på en dengang ny og revolutionær arkitektur, hvor form følger funktion. Gennem karrieren fastholdt Lauritzen den tilgang, at arkitekturen skal være anvendt kunst til alle – ikke kun for de få privilegerede.
Lyden af design
VLA26 Vega Stolen, som tidligere udelukkende var at finde i spillestedet Vegas historiske koncertsale, bliver nu sat i produktion af Carl Hansen & Søn i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Den relancerede stol blev designet i 1950’erne og er et modernistisk mesterværk. Det funktionalistiske design er indbegrebet af Vilhelm Lauritzens karakteristiske æstetik i et let, enkelt og karakterfuldt udtryk. Stolen er velproportioneret og komfortabel, og du omfavnes af det buede ryglæn. Den elegante kombination af træ og stål med valgfri polstring på sæde og ryglæn skaber komfort, mens benenes elegant afsluttede fødder i træ giver det stabelbare design håndværksmæssig finesse.