CH24 Birthday Edition 2022
Designed by Hans J. Wegner
CH24 Birthday Edition 2022
I 2022 fortsatte vi traditionen med at fejre Hans J. Wegners liv og arv med CH24 Birthday Edition 2022. For at markere den afdøde danske designers fødselsdag den 2. april lancerede vi CH24 Y-stolen i en limiteret særudgave fremstillet af en eksklusiv kombination af olieret FSC-certificeret™ teaktræ (FSC C135991) og gyldent olivengarvet læder. Den karakteristiske stol er lavet efter krævende standarder ved hjælp af naturlige materialer, der patinerer smukt over tid og skaber unikke designmesterværker. Stolen er desuden forsynet med en messingplade, som Wegners signatur og fødselsdato er indgraveret på. CH24 Birthday Edition 2022 kunne kun købes den 4. april 2022.
Stolen er fremstillet i en eksklusiv kombination af olieret FSC-certificeret™ teaktræ og miljøcertificeret gyldent olivengarvet læder – begge to naturlige materialer, som sikrer, at ikke to stole er helt ens. Både teak og læder patinerer over tid. Teaktræet får en gylden, rødbrun tone, der står i smuk kontrast til sædet i anilinlæder, som er garvet med olivenblade for at give hver stol en helt unik farve. I 1950'erne og 1960'erne arbejdede Wegner ofte med teaktræ, og den seneste udgave af CH24 er en nutidig hilsen til arven efter ham og skønheden i håndværket og de naturlige materialer.
Hans J. Wegner
1914 - 2007
Hans J. Wegner anses for at være en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Wegner, også kendt som ”stolenes mester”, designede mere end 500 stole i løbet af sin karriere – heraf flere, der i dag har opnået status som mesterværker, heriblandt den ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950.
Han havde en særlig evne til at udtrykke essensen af et møbel gennem et enkelt og funktionelt ydre.