CH24 Birthday Edition 2020
Designed by Hans J. Wegner
CH24 Birthday Edition 2020
I 2020 tager Y-stolen en mørkere drejning, hvor dens elegante stel nytænkes i en blank marineblå finish.
Den smukke nye farve til CH24 blev omhyggeligt udvalgt i samarbejde med den anerkendte designer og kreative direktør Ilse Crawford og hendes multidisciplinære tegnestue Studioilse i London. Den dybe, stemningsfulde marineblå farve og den eksklusive højglanslakering var begge inspireret af Wegners mangeårige fascination af asiatisk designhistorie og håndværk.
"Den blå farve er en reference til den blå farve, som har været så stor en del af den kinesiske kultur: fra det blå og hvide porcelæn, der har henrykket verden i så mange århundreder, til den mørkeblå farve på indigo-tekstiler," siger Crawford, "mens højglanslakeringen er en reference til den traditionelle kinesiske lakfinish." Ilse Crawford
Den blå farve indkapsler nogle af Wegners historiske interesser, samtidig med at den dynamiske kontrast i tekstur og tone skaber et meget nutidigt statement, når farven kombineres med det naturlige udtryk fra Y-stolens sæde i flettet papirgarn.
Hans J. Wegner
1914 - 2007
Hans J. Wegner anses for at være en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Wegner, også kendt som ”stolenes mester”, designede mere end 500 stole i løbet af sin karriere – heraf flere, der i dag har opnået status som mesterværker, heriblandt den ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950.
Han havde en særlig evne til at udtrykke essensen af et møbel gennem et enkelt og funktionelt ydre.