CH25 | Loungestol
Materiale:
valnød, olie
Sæde:
Naturfarvet papirgarn
29.295 kr.
5 års garanti
Fragtfri levering
Leveringstid ca.
Elegant, håndflettet design med stor holdbarhed
CH25 loungestolen har, som mange af Hans J. Wegners andre ikoniske design, en på én gang enkel og markant form. Ved sin introduktion vakte den også opsigt på grund af Hans J. Wegners valg af materiale på rygstykket og sædet. Det tvundne papirgarn, der var en erstatning for søgræs, blev udviklet under Anden Verdenskrig, men var hidtil ikke blevet anvendt i møbler. Hans J. Wegner var ligesom efterfølgende generationer begejstret for materialets udseende og optimale slidstyrke uden stræk. CH25 loungestolen er forblevet særdeles populær og har været i uafbrudt produktion siden 1950 – et tydeligt bevis på Hans J. Wegners visionære tilgang. En dygtig fletter bruger 10 timer og omkring 400 meter papirgarn på at håndflette sædet og ryggen i en særlig fletteteknik, der minder om vævning, og som går igen på begge sider af ryglænet. Resultatet af den krævende proces er en enestående stol, der er betagende fra alle vinkler.
Se 6 varianter
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler