NYHED
VLA62 | Radiohusspejl
Materiale:
FSC®-certificeret eg, olie
11.995 kr.
Leveringstid ca.
Et originalt Radiohus-design
Carl Hansen & Søn præsenterer nu i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter det elegante, modernistiske VLA62 Radiohusspejl, som følger de seneste års Vilhelm Lauritzen lanceringer af Vega-stolen og Foyer-serien. Spejlet blev designet i 1945 til Kongeværelset i Radiohuset, som stod i direkte forbindelse til kongens loge i den store koncertsal i Radiohuset på Frederiksberg i København, hvor Det Kongelige Danske Musikkonservatorium nu har hjemme. Alle møblerne i Kongeværelset – og i hele bygningen – var designet af Vilhelm Lauritzen. For Lauritzen kunne arkitektur og møbeldesign ikke skilles ad, og han designede alt fra dørhåndtag og gelændere til lamper og møbler i den funktionalistiske stil, der var så kendetegnende for ham. VLA62 Radiohusspejlet er udført i FSC™-certificeret massiv eg, som giver det en moderne, nordisk æstetik. Spejlet består af otte stykker træ, der matches omhyggeligt for at sikre, at årerne tegner et kontinuerligt forløb. Den dybe, konkave rammes organiske hjørner omfavner nærmest spejlet og er pudset op i hånden, så den får en glat, taktil overflade. Med sit stilfulde og skulpturelle udtryk tilfører Radiohusspejlet varme og karakter til entréen eller soveværelset.