Kaare Klint var allerede i 1920'erne kendt for sine moderne og visionære møbler, der først og fremmest fokuserede på deres funktionelle formål. Klints insisterede på rene linjer, godt håndværk og rationelt design og disse værdier ses tydeligt i hans tilgang til indretningen af den danske statsministers kontor, som han fik til opgave at indrette ved Thorvald Staunings genvalg i 1929.

Stauning er en af de mest kendte danske statsmænd i det 20. århundrede. Som den første socialdemokratiske statsminister i Danmark spillede han en stor rolle i at opbygge velfærdsstaten og ledte landet gennem en svær periode med økonomisk depression og arbejdsløshed. Særligt i sin anden valgperiode gennemførte han en lang række betydningsfulde sociale og kulturelle reformer, der vandt ham stor anerkendelse og popularitet.

Nogle har indvendt, at en så eksklusiv møblering af kontoret var et overraskende valg for en socialdemokrat, men Stauning var en mand med et progressivt udsyn. Selvom vi ikke med sikkerhed ved, at det var Stauning selv, der hyrede Klint, er der ingen tvivl om, at der var en særlig sensibilitet i at vælge netop denne designer til opgaven.

Klint var som Stauning en visionær fornyer, og hans tilgang til arkitektur og design skiftede fokus fra stil til funktion og brød radikalt med tidens traditionelle design. Klint mente, at møbler skulle passe til mennesker og ikke omvendt  og han? studerede kroppen indgående for at forstå, hvordan den bedst kan støttes.

Klint gik til designet af Staunings møbler med sin klare bevidsthed om proportioner, formål og funktion. Valget af stole tog udgangspunkt i Den Røde Stol, som Klint havde tegnet til det daværende Det Ddanske Kunstindustrimuseum, og som fik tilføjet armlæn. Den Røde Stol var inspireret af engelske Chippendale stole, som efter Klints opfattelse havde en eksemplarisk ramme. Dog anså han ikke den traditionelle stols dekorerede ryg for at være tilstrækkelig komfortabel og fandt derfor en enklere ryg i en anden engelsk stol med rokokoben.

Sofaen, som Klint designede til Stauning, var også minutiøst gennemtænkt og funktionel i sit design. Da en afslappet sofa ikke kunne komme på tale i det repræsentative kontor, tegnede Klint en sofa med høje sider, hvor man sidder behageligt, men samtidig rankt og elegant. Klint delte den ottebenede sofa op i tre sektioner med tilhørende tværstykker, der både tjener et funktionelt og æstetisk formål. 

Designet gav bedre plads til benene og gjorde det samtidig nemmere at komme op af sofaen. Kombineret med de høje sider gjorde det sofaen både behagelig og nem at bruge.

Arbejdsbordet var helt naturligvis det centrale møbel i statsministerens kontor. Klint designede et stort og elegant skrivebord inspireret af klassiske, engelske modeller og placerede det ved siden af et rundt bord, der både kunne bruges som arbejds- og mødebord – en praktisk og elegant løsning i smukt poleret cubansk mahogni. 

Klints sofa er i produktion den i dag og er et fint eksempel på Klints både moderne og tidløse genfortolkning af de klassiske møblers arketype. Den er et vidnesbyrd om, at Klints designvision og funktionalisme er levedygtighed lang tid efter, at Stauning forlod kontoret.