Derwent London, der gennem 30 år har haft speciale i udvikling af high-end kontorbygninger, købte en udtjent bygning opført midt i 1980erne på hjørnet af St. John Street og Pentonville Road i hjertet af Islington. Sammen med London arkitekterne, Allford, Hall Monaghan Morris Architects transformerede Derwent London dernæst bygningen radikalt.
I dag fremstår the Angel Building som en elegant, moderne og velfungerende kontorbygning, der siden indvielsen i 2010 har modtaget mere end 20 arkitekturpriser. Den attraktive bygning var da også lejet ud før den stod færdig.
Bygningens betonkonstruktion blev som det eneste element bevaret ved ombygningen. Blandt de væsentligste forandringer var en ny glasfacade og en ekstra etage samt inddragelse af en tidligere servicegård. Gården blev omdannet til et atrium og fungerer nu som husets hjerte med loungeområder og restaurant tilgængelige for offentligheden.
Førstehåndsindtrykket, når man træder ind i hallen i the Angel Building og videre ind i det store atrium, er gode proportioner, naturlige materialer og det behagelige og rigelige dagslys. Gulvet i atriet er glatpoleret, lys terrazzo i et enkelt, kvadreret mønster og vægge og søjler er i rå, glat beton. Rummets point de vue er værket, 'Out of the Strong Came Forth Sweetness', en dråbeformet, ibenholtsort og 22 meter høj skulptur, der også fungerer som loungemøbel. Skulpturen er skabt af Ian Mcchesney og placeret midt i atriet.
Bygningens restaurant finder man til venstre for atriet, let forsænket i forhold til det centrale rum. Her er gulvet belagt med brede fyrretræsplanker. Man spiser ved enkle langborde i eg og sidder på bænke og Y-stole ligeledes i eg. Oppe på etagerne er der etableret loungeområder, der vender ud til – og står i åben forbindelse med – atriet. Også her er der anvendt få møbler, der til gengæld optræder indbydende og skulpturelt – nemlig CH07 loungestolen placeret parvis sammen med CH008 sofabordet, begge møbler i lyst træ.
Se flere cases
Hovedkvarter
The Department Store
Squire & Partners har omdannet et tidligere stormagasin, med et væld af historiske detaljer, til et smukt og betagende hovedkontor, der huser deres 200 medarbejdere.
Vingård
Podernuovo Vinicola
I et blidt bakket landskab i Toscana finder man vingården Podernuovo srl Società Agricola, der med sit enkle formsprog og naturlige materialer er i smukt samspil med den omgivende natur.
Restauranter
Restaurant NOVI
Kombinationen af espressobar om dagen og cocktailbar med pop op-køkken om aftenen har hurtigt gjort den afslappede Restaurant Novi til et af Cambridges nye foretrukne mødesteder.
Hotel
Hotel Danmark
I Hotel Danmark har Brøchner Hotels så vidt muligt bevaret og genbrugt originale bygningsdele, der sammen med den personlige og originale indretning skaber hotellets særlige atmosfære.
Boliger
Villa i Cape Town
Et overdådigt dagslys, en præcis farveholdning i hvid, sort og grå og veldesignede møbler er blandt de mange kvaliteter, man møder i Ramón Casadós hjem i Capetown, hvor han selv har stået for indretningen.
Hotel
Hotel SP34
Ejerne af boutiquehotellet SP34 har taget imødekommenhed til nye højder med møbler, der er så indbydende, at gæsterne må gå hen og røre ved dem, samt en åben facade, der trækker gaden ind i hotellet.
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler