Vores mest populære søgninger:

KEVIN KAFESU

Kevin Kafesu er inspireret af Dieter Rams’ filosofi om ‘mindre, men bedre’ og er meget bevidst om sit forbrug. Han er kendt for sin ulastelige stil og sit utrættelige fokus på kvalitet, og han ved, at selv den mindste detalje kan løfte det ordinære til noget ekstraordinært. Kafesu, som arbejder med kultur markedsføring, er ikke bange for at tænke i kreative løsninger, hverken på jobbet eller i sit legende, farverige hjem.

"Vores hjem er en oase af komfort og tryghed. Det er her, hverdagens små øjeblikke bliver til uforglemmelige minder."

eg, sæbe, rustfrit stål, med udtræk til 2 plader

31.495 kr.

"Hans J. Wegner var fantastisk dygtig til at fusionere organiske og geometriske former. Han var ekstremt detaljeorienteret og havde en på én gang skulpturel og minimalistisk tilgang til design, som især kom til udtryk i den måde, han brugte træ på."

SOM KREATØR SPILLER LEG EN STOR ROLLE I DIN HVERDAG. HVORDAN KOMMER DET TIL UDTRYK I DIT HJEM?

Leg er for mig en måde at vende tilbage til barndommens verden på – en verden, hvor der ingen regler er, og hvor fantasien hersker. Det handler om at omfavne friheden og have modet til at bevæge sig uden for sin komfortzone. Vores hyggelige hjem emmer af kreativitet! Og selvom det ikke er så stort, har vi valgt, at der altid skal være plads til leg.

 

 

DIT INTERIØR FORTÆLLER EN HISTORIE OM FANTASTISK DESIGN FRA HELE VERDEN. HVAD FALDER DU TYPISK FOR?

For os følger form altid funktion. Og det kan man tydeligt se på den unikke stil, vi har i vores hjem, hvor vi har bundet eklektiske fund fra forskellige perioder og i forskellige materialer sammen i en harmonisk blanding af fortid og nutid, ro og liv. Vores hjem er en oase af komfort og tryghed. Det er her, hverdagens små øjeblikke bliver til uforglemmelige minder.

 

 

DU ER KENDT FOR DIN ULASTELIGE TØJSTIL. HVAD GÅR DU PRIMÆRT EFTER, NÅR DU VÆLGER TØJ?

For mig handler det om at finde den perfekte balance mellem alsidighed og kvalitet. Jeg har en tendens til at vælge tøj fra specialister, der har finpudset deres håndværk over flere årtier. Jeg elsker detaljer og dykker gerne dybt ned i dem. For mig handler det om de små ting – den rigtige knap på en skjorte eller nogle diskrete syninger på et par bukser kan gøre hele forskellen. Ligesom med mode afspejler vores indretning en blanding af tidløs elegance og funktionel komfort.

 

 

HVAD BETYDER DEN DANSKE DESIGNARV FOR DIG?

Kvalitet, håndværk og en raffineret æstetik. Den repræsenterer en ubønhørlig stræben efter tidløst design, der holder i flere generationer. For mig er dansk design indbegrebet af anvendelighed. Der er skåret helt ind til benet, og møblerne er fremstillet af førsteklasses materialer, der kan modstå tidens tand. CH88 er ikke bare en stol – den afspejler min personlige stil og min påskønnelse af skønhed og funktionalitet. Hans J. Wegner var fantastisk dygtig til at fusionere organiske og geometriske former. Han var ekstremt detaljeorienteret og havde en på én gang skulpturel og minimalistisk tilgang til design, som især kom til udtryk i den måde, han brugte træ på.

Udforsk flere inspirerende historier

Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S

CVR: 26236231

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.