E300 Embrace Sofa
Designet af EOOS
Shapeshifting Comfort
Den modulære Embrace Sofa balancerer perfekt mellem det stringente og det bløde og forener på bedste vis det østrigske designstudie EOOS’ markante sans for kontemporær æstetik med Carl Hansen & Søns tradition for kvalitetshåndværk.
Embrace sofaen, som er designet for Carl Hansen & Søn af EOOS, udstråler afslappethed og elegance med alsidighed og nerve. Det modulære design er både funktionelt og fleksibelt: de ti moduler og integrerede træborde er omhyggeligt fremstillet med raffinerede snedkerdetaljer og kan sammensættes på et utal af måder.
Et dunfyldt betræk højner komforten yderligere, mens et dybt sæde og løse puder skaber rammerne for en rolig plads til hvile og afslapning.
Design din egen sofa efter dine behov med vores online konfigurator.
Byg din egen Embrace sofa via desktop her.
Download konfiguratoren til iPad her eller til din tablet her.
EOOS
Det østrigske designstudie EOOS blev grundlagt i Wien i 1995 af Martin Bergmann, Gernot Bohmann og Harald Gründl. Trioen undersøger de historiske rødder i en nutidig kontekst og skaber sine værker baseret på en unik proces kaldet PoeticalAnalysis. Deres metode fokuserer på myter, ritualer og intuitive udtryk i et samspil, som rækker ud over førstegangsindtrykket.
For EOOS er design en poetisk disciplin, hvor slutresultatet til enhver tid skal kunne tilpasses skiftende behov og ønsker.
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler