CH47 | Stol
Materiale:
FSC®-certificeret eg, sæbe
Sæde:
Naturfarvet papirgarn
7.495 kr.
5 års garanti
Fragtfri levering
Leveringstid ca.
Et stilfærdigt og elegant stoledesign
I sin klassiske CH47 stol fra 1966 har Hans J. Wegner anvendt samme designidé som i sin armstol CH46 fra samme år og loungestol CH44 fra året før. Designet i CH47 er enkelt og stilfærdigt med fletsæde og et massivt træstel med afrundede profiler. Et betydningsfuldt element er de buede bagben, som giver stolen et tilbagelænet udtryk. De er imidlertid først og fremmest valgt for at give ryglænet den rette hældning og for at sikre, at stolen ikke vælter bagover. I CH47 kan man aflæse, hvordan Wegner har brugt sin snedkerviden til at skabe en stærk stol. Han har styrket alle samlinger ved indbyrdes at forskyde sarge og sprosser, så deres tapper med fuld højde og maksimal dybde kan føres ind i stolens ben. CH47 stolens gennemtænkte design og varme naturmaterialer gør den velegnet til mange typer rum og funktioner – fra spisestuer til venteværelser og mødelokaler. Stolen fås også som armstol model CH46, der trods armlænene har nøjagtig samme bredde som CH47.
Se 1 varianter
Hynder til CH47
Inspiration
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler