MO-lampeserien
Af Mads Odgård
I sin første kollektion for Carl Hansen & Søn kombinerer den industrielle designer Mads Odgård sin forståelse for logik og minimalisme med en serie af lamper, der hylder lige linjer og geometriske former. I lighed med Hans J. Wegner og andre danske designikoner har Odgård bragt sine erfaringer fra studiet på Det Kongelige Danske Kunstakademi med sig ind i denne funktionelle og harmoniske kollektion af lamper.
Geometrisk simplicitet
MO-lampeserien udforsker den ukomplicerede elegance i rent og enkelt design, hvor Odgård har fjernet alle overflødige detaljer for at skabe en kollektion med en bred appel og en tidløs æstetik. Serien byder på et behageligt, fokuseret lys, som er velegnet til at belyse en række forskellige omgivelser og interiører. MO-lampeserien er designet til at give en følelse af sindsro og varme og er inspireret af den beroligende effekt, lys har på mennesket – især på de mørke vinterdage. Odgård valgte at fokusere på to velkendte former: halvkuglen og cylinderen. Former, som begge har klare forbindelser til solens naturlige lys. Lampeserien har et afbalanceret udtryk med universelle beroligende kvaliteter, der føles tidløse, men alligevel moderne.
Udforsk gulvlampen, væglampen, bordlampen og pendlen nedenfor.
Mads Odgård
født 1960
Mads Odgård har altid haft en forkærlighed for lige linjer, rette vinkler og geometriske former. Denne kærlighed skinner både igennem i hans professionelle designarbejde og i den måde, han har indrettet sit hjem og anlagt sin have på. Hvis han ikke ved, hvor han skal begynde, når han skaber et nyt design, starter han med at tegne en lige linje. Denne minimalistiske tankegang er tydelig i Mads Odgårds designportefølje, som blandt meget andet omfatter lamperne i MO-serien.
Carl Hansen & Søn byder et markant og futuristisk 1970’er-design velkommen til sin belysningskollektion. Oplev Hans J. Wegners legende tilgang til design med Opala-serien.
Lampekollektionen
Alverdens former for belysning
Gå på opdagelse i Carl Hansen & Søns lampekollektion, hvor sjældne designs fra Hans J. Wegner og Henning Koppels hånd nu slutter sig til det allerede omfattende udvalg af innovative belysningsdesigns.