CH410 | Peters Stol
Materiale:
FSC®-certificeret bøg, ubehandlet
3.295 kr.
5 års garanti
Fragtfri levering
Leveringstid ca.
Møbel og 3D-puslespil i ét
Peters Stol blev tegnet af Hans J. Wegner under Anden Verdenskrig. Det var ikke nemt at få kvalitetsvarer i krigstidens Europa, så da han ikke kunne finde en passende dåbsgave til Peter, som var søn af Hans J. Wegners ven og kollega Børge Mogensen, tog han sagen i egen hånd og fremstillede gaven selv. Hans J. Wegner var en dygtig snedker og udtænkte en enkel og genial stol, som kunne bruges både som møbel og legetøj. Stolen, der er designet som et tredimensionelt puslespil i ubehandlet bøg, er nem at skille ad og samle uden brug af værktøj – til stor begejstring for børn og voksne. Peters Stol passer perfekt sammen med Peters Bord. De to møbler viser rækkevidden af Hans J. Wegners innovative ånd og enestående evne til at opfylde børns behov og ønsker uden at gå på kompromis med designet og kvaliteten.
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler