Kommer snart
BM1160 | Jagtbord | 210 x 95 cm
Materiale:
FSC®-certificeret eg, hvidolie
Stel:
rustfrit stål
Klassisk design med moderne proportioner
BM1160 Jagtbordet er designet af Børge Mogensen. Han tegnede oprindeligt det elegante Jagtbord til Snedkerlaugets Efterårsudstilling i 1950, som dette år havde temaet “Jagthytten”, hvilket tydeligt afspejles i bordets robuste, men stilrene design. Mogensens Jagtbord fås i den oprindelige størrelse og med en bredere bordplade på 95 cm, som Carl Hansen & Søn har tilpasset for at give plads til større middagsselskaber. Bordet har behagelige, runde hjørner og kanter i massivt træ, som viser Mogensens evne til at balancere funktion med tidløst design. Stabiliteten maksimeres ved hjælp af to tværstænger monteret mellem stel og bordplade i enten messing eller stål, som bidrager til bordets meget markante æstetik. En anden elegant detalje er bordbenenes gennemgående tapsamling afsluttet med kiler i kontrasttræ, der fremhæver bordets håndværksmæssige kvaliteter.