CH011 | Sofabord
Materiale:
eg, sæbe
Dimensioner:
130x55 cm
Højde:
H48 cm
14.995 kr.
5 års garanti
Fragtfri levering
Leveringstid ca.
Et stærkt sofabord i massivt træ med en enkel konstruktion
CH011 sofabordet blev designet af Hans J. Wegner i 1954. Dets fire koniske ben skråner let udefter mod bordets to sider og giver derved den massive plade en elegant lethed, som kun yderligere fremhæves af benenes runding mod gulvet. Bordpladens enkle udtryk og naturlige træoverflade med årer, der går på langs, giver flere muligheder for anvendelse. CH011 er således primært tænkt som sofabord, men fungerer med sin begrænsede bredde lige så godt som fralægningsbord. Som led mellem plade og ben ses en solid træramme formet som et bredt H. Denne har to formål: den styrer pladens massive træ, og den sikrer med sine skrå afskæringer af H’ets frie ender, at de aftagelige ben får deres skrå stilling. Det rektangulære bords blødt afrundede profiler giver det et imødekommende udtryk, der passer særlig godt sammen med Wegners mange træstole. CH011 sofabordet er fremstillet i eg og kan med tre mulige benlængder fås i tre højder. CH011 er i familie med det runde sofabord CH008.
Se 1 varianter
Et stærkt sofabord i massivt træ med en enkel konstruktion
Hans J. Wegner
Designer
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler