Vores mest populære søgninger:

Mix Chair & Propeltaburet i nye nuancer

Kaare Klint x Kvadrat/Raf Simons

Carl Hansen & Søn markerer 90-året for Kaare Klints Mix Chair og Propeltaburet med en limiteret særudgave, som forener Klints minimalistiske og præcise design med Kvadrat/Raf Simons legende og maleriske tilgang.

Kaare Klint, der er kendt som moderne dansk designs fader, designede sin Mix Chair og Propeltaburet tilbage i 1930. Mix Chair er resultatet af et samarbejde med Kaare Klints elev Edvard Kindt-Larsen, deraf navnet ”Mix”, og har været i produktion lige siden. Propeltaburetten var imidlertid for kompleks til at sætte i produktion på daværende tidspunkt, og tegningerne blev derfor liggende i skuffen frem til 1962, hvor designet først så dagens lys.

Både Mix Chair og Propeltaburet har et oprindeligt design, som udelukkende kombinerer oliebehandlet massivt træ og læder eller kanvas, men fås nu for første gang i en lakeret udgave kombineret med Kvadrat/Raf Simons’ levende Ria-stof i kølige og varme nuancer.

Propeltaburetten er et studie i matematisk konstruktion. De to krydsende propelformede ben, som kan foldes sammen til en perfekt cylindrisk helhed, udtrykker Klints vision om at skabe den perfekte sammenklapning.

Mix Chair har siden sin lancering i 1930 opnået ikonstatus blandt samlere. Lænestolen beundres især for sin elegante, svungne form og sindrige konstruktion som kulminationen på en avanceret geometrisk øvelse. Lænestolens design har forskellige konvekse og konkave former, som går igen og spejles i hinanden i stellet og armlænene. De massive træben er til gengæld firkantede med en let udadvendt hældning på de bageste ben for at støtte stolens let tilbagelænede profil.

Fås i Carl Hansen & Søn Flagshipstores og på www.carlhansen.com indtil udgangen af 2021.

    Kvadrat/Raf Simons

    Brugen af farver i Ria er inspireret af pointillisme, som er en maleteknik, hvor levende farvefelter opbygges med præcise, individuelle prikker af rent pigment. Alle Ria-farver er sammensat af garn i tre forskellige nuancer, som skaber et subtilt prikket farvemønster og en levende blank effekt på den indbydende ru overflade.

    ”Klint og Simons deler en kunstnerisk baggrund med dybe rødder i kunstens verden. Deres tilgang til design er dog vidt forskellig. Hvor Klint er matematisk og minimalistisk, har Simons en mere overdådig og legende vinkel. Når man blander disse to ekstremer og tilfører et moderne touch til et klassisk design, opstår der magi", siger Knud Erik Hansen, adm. direktør og tredje generation i spidsen for Carl Hansen & Søn.

    Kaare Klint

    1888 - 1954

    Kaare Klint var en visionær møbeldesigner og underviser, der revolutionerede designhistorien og betragtes som fader til moderne dansk design. Kaare Klint har designet ikoner som Faaborgstolen fra 1914, Safaristolen fra 1933 og møbler til den Danske Pavillons receptionsområde på Verdensudstillingen i Barcelona i 1929.

    Klint insisterede på et klart og logisk design, rene linjer, udsøgte materialer og suverænt håndværk. Hans indflydelse på fremtidige generationer af designere og arkitekter kan ikke overvurderes.

    Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


    Kundeservice

    Kundeservice

    Levering

    Returnering

    Handelsbetingelser

    Garanti

    Persondata

    Cookies

    Kontakt

    +45 66 12 14 04

    webshop@carlhansen.dk

    Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S

    CVR: 26236231

    Åbningstider

    Mandag - fredag 8:00-15:30

    Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.