Vores mest populære søgninger:

Hans J. Wegner stole

Ikoniske mesterværker i dansk design

Verdensberømte Wegner-stole

Wegner, ofte kaldet Stolenes Mester, står bag nogle af de mest ikoniske og anerkendte designmøbler i verden. En Hans J. Wegner-stol er kendetegnet ved enestående håndværk, tidløst design og en kompromisløs tilgang til komfort og æstetik. Blandt de mest berømte stoledesigns fra Wegner finder man den berømte CH24, Y-stolen, som han tegnede i 1949 for Carl Hansen & Søn – stolen har været i uafbrudt produktion siden 1950.

Læs mere om Hans J. Wegner og hans rolle som en af Danmarks mest banebrydende designere.

Udvalgte stole af Hans J. Wegner

Møbelkunst med international anerkendelse

Som dansk møbeldesigner er Hans J. Wegner kendt for at have tegnet nogle af verdens mest anerkendte stole. Med sin dybe forståelse for træ og dets muligheder skabte Wegner elegante og funktionelle møbler, der i dag udstilles på prestigefyldte museer som MoMA i New York. Wegner tegnede op mod 500 stole i sin karriere – hvoraf mange betegnes som mesterværker.

Håndværk, komfort og funktion i perfekt balance

Hvert eneste design afspejler Wegners vision om at skabe "den ultimative stol". Han kombinerede sit stærke snedkerhåndværk med en unik sans for form og funktion, hvilket resulterede i stole med bløde, organiske linjer og høj siddekomfort. Wegner revolutionerede dansk møbeldesign ved at forene minimalistiske udtryk med en varm, indbydende æstetik. Hans møbler er ikke blot smukke at se på – de er skabt til at blive brugt i hverdagen og til at holde i generationer.

Wegner-stole, der holder i generationer

 

Wegners baggrund som snedker gav ham en dyb forståelse af, hvordan man kan forene krævende snedkerteknikker med et raffineret formsprog. Hans æstetik er ligeledes baseret på en grundlæggende respekt for træ og dets egenskaber samt en stor interesse for andre naturmaterialer som papirgarn.

Wegner arbejdede især med massive træsorter som eg, ask, valnød og bøg, udvalgt for deres naturlige skønhed og styrke. Flere stoledesigns har sæder i naturfarvet papirgarn, som håndflettes på hver enkelt stol. Papirgarnet giver et let og elegant udtryk, samtidig med at det er slidstærkt og komfortabelt. 

Wegner | Moderne klassikere

 

Mange af Hans J. Wegners stole blev inspireret af historiske møbeltyper, som han forenklede og gentænkte til moderne klassikere. Da CH25 loungestolen blev lanceret i 1950, vakte den international opsigt med sit enkle formsprog og sæde i flettet papirgarn. Blandt Wegners andre ikoniske stole finder man også den skulpturelle CH07 Skalstol samt de polstrede lænestole CH445 Wing Chair, CH468 Oculus og CH101 loungestolen, der alle viser Wegners evne til at mestre polstringens kunst til perfektion.

Oplev udvalget Wegner-stole hos Carl Hansen & Søn

Hos Carl Hansen & Søn finder du et stort udvalg af stole fra Wegners hånd, herunder spisebordsstole, loungestole og barstole som alle er fremstillet med den samme kompromisløse tilgang til håndværk og materialer, som Wegner selv insisterede på. Hver Wegner-stol fortæller sin egen historie om dansk designtradition og tidløst møbelhåndværk.

Inspiration

Katalog

Nyhedsbrev

Cases

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Hylkedamvej 77 DK-5591 Gelsted, Denmark

Betalingsmuligheder

Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S  -  CVR: 26236231

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.