Vores mest populære søgninger:

Carl Hansen & Søn har siden 1908 specialiseret sig i at levere enestående håndværk, der er designet og produceret til at holde i generationer. Du er med til at sikre dine møbler en lang levetid ved at pleje og vedligeholde dem regelmæssigt. 

Vi anbefaler, at bordplader genbehandles med jævne mellemrum alt afhængig af placering og anvendelse, eller når overfladen begynder at syne slidt. Sæbebehandlede bordplader bør genbehandles ofte.  

Øvrige møbeltyper skal som udgangspunkt ikke genbehandles. Ved genbehandling, sørg for nødvendig afdækning af polster, flet mm. for at undgå pletter fra sæbe og olie. 

 

Massivt træ – olie 

1. Rengør overfladen. Pletter og snavs skal fjernes helt inden genbehandlingen for at opnå det bedste resultat.  

 

2. Inden olien påføres, slibes hele overfladen let med slibesvampen. Slib altid i årenes længderetning.  

 

3. Påfør olien med svampens hvide side. Olien fordeles i et tyndt og jævnt lag over hele overfladen. Lad olien sidde i 5 minutter.  

 

4. Aftør overfladen grundigt for overskydende olie med kluden, og lad overfladen tørre.  

 

Oliens tørretid varierer afhængigt af temperaturen, så kontrollér derfor altid for afsmitning. Olien skal være helt tør, inden møblet igen tages i brug.  

 

ADVARSEL! Vær opmærksom på, at klude eller svampe, som har været brugt til oliebehandling, kan selvantænde, hvorfor disse altid skal opbevares i en lufttæt metal- eller glasbeholder. Dette gælder også, hvis kludene bortskaffes. 

 

Massivt træ - sæbe 

1. Rengør overfladen. Pletter og snavs skal fjernes helt inden genbehandlingen for at opnå det bedste resultat. Genstridige pletter fjernes med slibesvampen. 

 

2. Inden sæben påføres, slibes overfladen let med slibesvampen. Slib altid i årenes længderetning.  

 

3. Påfør sæbeopløsningen med svampens hvide side i årenes retning. Undgå plamager og striber af sæbe. Sæberester kan, især på egetræ, efterlade mørke skjolder, som efterfølgende kan være vanskelige at fjerne, hvis de sidder for længe. Opdel eventuelt møblet i mindre sektioner.  

 

4. Aftør overfladen for sæberester med kluden.  

 

5. Bordplader bør også behandles på undersiden for at undgå uens udtørring. Uens udtørring kan forårsage revnedannelse og skævheder i bordpladen.

 

Lad møblet tørre helt op, inden det tages i brug.  

Det kan forekomme, at træfibrene rejser sig efter de første sæbebehandlinger. Træfibrene fjernes med slibesvampen, når overfladen er hel tør.  

Egetræ vil altid få en lidt mørkere farvetone efter genbehandling.   

 

Finér - olie 

Finerede overflader kan genbehandles på samme måde som overflader af massivt træ. Da fineren er forholdsvis tynd, skal der udvises stor forsigtighed ved brug af slibesvamp.  

1. Rengør overfladen. Pletter og snavs skal fjernes helt inden genbehandlingen for at opnå det bedste resultat.  

 

2. Inden olien påføres, slibes hele overfladen let med slibesvampen. Slib altid i årenes længderetning.  

 

3. Påfør olien med svampens hvide side. Olien fordeles i et tyndt og jævnt lag over hele overfladen. Lad olien sidde i 5 minutter.  

 

4. Aftør overfladen grundigt for overskydende olie med kluden, og lad overfladen tørre.  

 

Oliens tørretid varierer afhængigt af temperaturen, så kontrollér derfor altid for afsmitning. Olien skal være helt tør, inden møblet igen tages i brug.  

 

ADVARSEL! Vær opmærksom på, at klude eller svampe, som har været brugt til oliebehandling, kan selvantænde, hvorfor disse altid skal opbevares i en lufttæt metal- eller glasbeholder. Dette gælder også, hvis kludene bortskaffes. 

Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S

CVR: 26236231

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.