Vores mest populære søgninger:

Børge Mogensen

Med demokratisk design som mission 

Børge Mogensen er kendt som folkets designer – ikke kun på grund af sin vindende personlighed, men også fordi han insisterede på at designe kvalitetsmøbler, som skulle være tilgængelige for alle.

Børge Mogensen (1914-1972) skabte gennem sit kreative arbejde holdbare møbler med mennesker i fokus. Han blev en af efterkrigstidens mest indflydelsesrige designere og en fremtrædende repræsentant for Danish Modern. 

 

Mogensens demokratiske design omfattede enkle og funk-tionelle møbler i træ til både private og offentlige rum. De havde en stærk konstruktion udført i kvalitetsmaterialer og en rolig æstetik, for Mogensen insisterede på visuel klarhed og et minimum af udsmykning og eksperimenter. Dette ses eksempelvis tydeligt i hans klassiske Jagtbord og serie af dækstole.

 

Som studerende ved Kunstakademiet var Mogensen inspireret af Kaare Klints måde at kombinere menneskelige proportioner med visuel ro og funktionalisme. Mogensen lagde dog også stor vægt på en uformel indretningskultur og udnyttede moderne produktionsteknikker. Mogensen blev udlært møbelsnedker i 1934, hvorefter han begyndte at studere møbeldesign.

Samtidig arbejdede han på Klints tegnestue, indtil han blev chefdesigner for FDB's møbeltegnestue i 1942, hvor han blev pioner inden for demokratisk design.

 

Han grundlagde sin egen tegnestue i 1950, og her tegnede han moderne og brugbare møbler i lokale nordiske materialer. Inspirationen hentede han i mange forskellige kulturer og stilretninger, som for eksempel international modernisme, etnisk kunst, japanske træsnit og historiske møbler.

 

Mogensen underviste også i møbeldesign og deltog i udstillinger og konkurrencer, blandt andet den internationale møbelkonkurrence Low Cost Furniture på Museum of Modern Art i New York i 1948 sammen med vennen Hans J. Wegner.

 

Han blev tildelt Eckersberg Medaillen i 1950 og Møbelprisen i 1971. I 1972 modtog han C.F. Hansen Medaillen og blev udnævnt til Honorary Royal Designer for Industry ved The Royal Society of Arts i London.  

Vores designere

Dansk designGratis levering*Op til 5 års garanti**

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

*Ved køb over 499 DKK
**Indendørsmøbler 5 års garanti. Outdoor møbler 2 års garanti

Har du brug for hjælp?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.