Vores mest populære søgninger:

Hans J. Wegner

1914 - 2007

Hans J. Wegner anses for at være en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Wegner, også kendt som ”stolenes mester”, designede mere end 500 stole i løbet af sin karriere – heraf flere, der i dag har opnået status som mesterværker, heriblandt den ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950.
Han havde en særlig evne til at udtrykke essensen af et møbel gennem et enkelt og funktionelt ydre. 

Billede af Hans J. Wegner

Anker Bak

f. 1983

Anker Bak flytter med sin utraditionelle baggrund og personlige tilgang til design både konceptuelle og fysiske grænser gennem sin respekt for kvalitetsmaterialer, dygtigt håndværk og gennemtænkt funktion. Hans design gør en forskel for mennesker og opfylder reelle behov.

Et smukt eksempel er gyngestolen Rocking Nest Chair, som han tegnede, da hans søster havde brug for et behageligt sted, hvor hun kunne slappe af med sin nyfødte baby. Stolens karakteristiske, minimalistiske design og den sammenklappelige konstruktion viser Baks særlige forståelse for materialer, funktion og æstetik – og samfundet og menneskers skiftende behov.

test2

Alfred Homann

1948 - 2022

Den prisvindende danske arkitekt og designer Alfred Homann blev født i 1948. Homann blev færdig som arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1976. I løbet af sin studietid arbejdede han for forskellige danske og amerikanske arkitekter, inden han i 1978 grundlagde sin egen tegnestue i København i en alder af blot 30 år.

 

Arne Jacobsen

1902 - 1971

Arne Jacobsen er en af Danmarks mest anerkendte og respekterede arkitekter og synonym med global modernisme. Hans stringente og ekspressive æstetik inspirerer fortsat designere, og hans møbler, som typisk blev skabt som en del af hans totaldesign af bygninger, begejstrer både herhjemme og i resten af verden.

Arkitektur var Jacobsens primære fokus, men han skabte også belysning, tekstiler, møbler og industrielt design med den samme kompromisløse perfektionisme som hans bygninger.

Bodil Kjær

f. 1932

Den danske professor og arkitekt Bodil Kjær har bidraget betydeligt til udbredelsen af designprincipperne bag Danish Modern gennem sine rejser og sin viden og forståelse af sammenhængen mellem design og arkitektur.

Kjær anskuer møbelkonstruktion ud fra et teknisk perspektiv, som hun kombinerer med moderne arkitektur og skaber til mennesker. Hun tager altid hensyn til samspillet med omgivelserne og har samarbejdet med forskellige faggrupper om at optimere de fysiske rammer.

Claus Bonderup & Torsten Thorup

Claus Bonderup og Torsten Thorup indledte deres samarbejde i 1969 efter afslutningen på deres uddannelser på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Sammen rejste de gennem de efterfølgende 20 år verden rundt og realiserede internationale designprojekter. 

Den produktive duo har designet alt fra store byggeprojekter til belysninger, herunder en serie af geometriske pendler, som Carl Hansen & Søn har genintroduceret. Det kreative parløb har indbragt designerne mange internationale priser og stor anerkendelse, og Bonderup og Thorup arbejder fortsat som designere og arkitekter.

Brad Ascalon

f. 1977

Den amerikanske designer Brad Ascalon (født 1977) blev introduceret til kunst og design i en ung alder. Hans bedstefar var skulptør og industriel designer, og hans far var en anerkendt kunstner med passion for design, håndværk og materialer med et langt liv. 

Ascalon har en reduktionistisk tilgang til design og stræber efter at skabe ukomplicerede og rationelle design med balance mellem form, funktion og koncept. Hans metode er både strategisk og lyrisk. De enkle kompositioner forenes i autentiske løsninger, som passer naturligt ind i deres omgivelser og skaber en perfekt stemning og oplevelse.

Børge Mogensen

1914 - 1972

Børge Mogensen skabte holdbare og enkle møbler med mennesker i fokus. Han blev en af efterkrigstidens mest indflydelsesrige designere og en fremtrædende repræsentant for Danish Modern. 

Mogensens demokratiske design omfatter funktionelle træmøbler til både private og offentlige rum. De har en rolig æstetik og stærk konstruktion af høj kvalitet. Mogensens insisterede på visuel klarhed og et minimum af udsmykning og eksperimenter, hvilket ses tydeligt i hans klassiske Jagtbord og serie af dækstole.

Esben Klint

1915-1969

Esben Klint blev født ind i en familie af arkitektur og design, og han arbejdede livet igennem som arkitekt og møbelsnedker, hvor han formåede at skabe sig en markant streg indenfor belysning, møbler og store bygningsværker.

Esben Klint blev født d. 18. juni 1915 – hans mor var Le Bredsdorff, og faren var den verdensberømte arkitekt og professor Kaare Klint, der i dag anses for at være faderen til moderne, dansk design og manden bag ikoniske møbler som Safaristolen, Faaborgstolen og Additionssofaen.

EOOS

Det østrigske designstudie EOOS blev grundlagt i Wien i 1995 af Martin Bergmann, Gernot Bohmann og Harald Gründl. Trioen undersøger de historiske rødder i en nutidig kontekst og skaber sine værker baseret på en unik proces kaldet PoeticalAnalysis. Deres metode fokuserer på myter, ritualer og intuitive udtryk i et samspil, som rækker ud over førstegangsindtrykket.

For EOOS er design en poetisk disciplin, hvor slutresultatet til enhver tid skal kunne tilpasses skiftende behov og ønsker.

Frits Henningsen

1889 - 1965

Frits Henningsen var kendt som en kompromisløs designer, der insisterede på at skabe kvalitetshåndværk – og som i modsætning til de fleste andre snedkere altid selv designede sine møbler.

Henningsen blev som medlem af Københavns Snedkerlaug en vigtig drivkraft for datidens møbeludstillinger og høstede stor anerkendelse for sin perfektionistiske stil og levende personlighed. Han gav traditionelle design et nyt udtryk og fandt inspiration i forskellige stilarter, blandt andet fransk empire, rokoko og engelske møbler fra det 17. århundrede. 

Kaare Klint

1888 - 1954

Kaare Klint var en visionær møbeldesigner og underviser, der revolutionerede designhistorien og betragtes som fader til moderne dansk design. Kaare Klint har designet ikoner som Faaborgstolen fra 1914, Safaristolen fra 1933 og møbler til den Danske Pavillons receptionsområde på Verdensudstillingen i Barcelona i 1929.

Klint insisterede på et klart og logisk design, rene linjer, udsøgte materialer og suverænt håndværk. Hans indflydelse på fremtidige generationer af designere og arkitekter kan ikke overvurderes.

Ejner Larsen & Aksel Bender Madsen

Ejner Larsen (1917-1987) og Aksel Bender Madsen (1916-2000), der var uddannede som henholdsvis møbelpolstrer og møbelsnedker, mødtes, mens de studerede ved den førende danske designer Kaare Klint på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Deres møde udviklede sig til et livslangt venskab, og i 1947 begyndte de at designe sammen i deres fritid. I de efterfølgende år udstillede de møbler hvert år på Københavns Snedkerlaugs Møbeludstilling.

Linie Design

Danske Linie Design blev grundlagt i 1980 og har siden da specialiseret sig indenfor udviklingen af håndlavede tæpper i elegante designs og materialer af højeste kvalitet. 

Mads Odgård

f. 1960

Mads Odgård har altid holdt af lige linjer, rette vinkler og geometriske former. Det gælder både, når han slår streger på tegnebrættet, når han indretter sit hjem, og når han anlægger sin have. Hvis han ikke ved, hvor han skal begynde, når han vil skabe et nyt design, så starter han med at tegne en lige streg. Denne minimalistiske tankegang fremgår tydeligt af Mads Odgårds portefølje af designs, der blandt andet rummer lampeserien MO Series, som udgør hans første samarbejde med Carl Hansen & Søn.

Mogens Lassen

1901 - 1987

Arkitekt Mogens Lassen skabte design med udgangspunkt i kubismens arkitektoniske idealer og var især inspireret af Le Corbusier. Lassen betragtes som en pioner for dansk funktionalisme, og hans design viser hans enestående evne til at udtrykke idéer gennem forskellige materialer.

Lassens enkle og funktionelle træmøbler, som for eksempel Ægypterbordet, er blevet møbelklassikere, og hans værker i stål fra 1930'erne betragtes som klassiske eksempler på den internationale modernismes innovation.  

Morten Gøttler

f. 1944

Morten Gøttler er født i København i 1944, oprindeligt uddannet inden for skibsfart og autodidakt designer og arkitekt, der er kendt for sin enestående forståelse for træ. 

Han åbnede sin tegnestue i 1972 og har arbejdet med mange typer af design, blandt andet inden for møbler, brugskunst, emballage, legetøj, grafik og belysning. Gøttlers rene og lette æstetik har en karakteristisk gennemtænkt form, udsøgt komfort og fint udførte detaljer, der vækkes til live i materialer af højeste kvalitet.

Nanna Ditzel

1923-2005

Lysten til at udforske rummet og afprøve teknikker på kanten af det mulige, har ført en af dansk designs mest markante personligheder – Nanna Ditzel – rundt i hele designuniverset. En utraditionel tilgang til designprocessen har således sammen med en solid indsigt i håndværket, affødt en stribe nyskabende designs fra smykker over tekstiler til møbler. Igennem sin godt 60 år lange karriere markerede Nanna Ditzel sig som en af dansk designs mest markante skikkelser. Hun gentænkte den funktionalistiske designtradition med sit fabulerende formsprog og kom til at sætte sit tydelige præg på tusindvis af private hjem og offentlige fora.

Ole Wanscher

1903 - 1985

Ole Wanscher er uløseligt forbundet med moderne dansk designs æstetik og funktionalitet. Han studerede ved Kaare Klint og var med til at forme dansk møbeldesign både som designer og underviser, da han overtog Klints professorat ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Wanschers på én gang klassiske og moderne design gjorde ham yderst populær. Politiken skrev i 1958: "At eje en Wanscher stol er et dagligt eventyr, som vil fortsætte i flere hundrede år, for så længe holder den."

Poul Kjærholm

1929 - 1980

Poul Kjærholm havde en særlig evne til at kombinere sit stringente og moderne formsprog med kvalitet og materialer forankret i den danske håndværkstradition. Trods sin korte karriere som møbeldesigner skabte Kjærholm ikoniske design og fik med sit dygtige håndværk og tidløse æstetik stor international indflydelse. 

Kjærholm blev kendt for sine modernistiske møbler i stål, læder og glas. Han fjernede overflødig udsmykning til fordel for enkelhed og funktion og undgik nemme løsninger og modeluner i sin søgen efter det enkelte materiales eget sprog. 

Preben Fabricius & Jørgen Kastholm

Sammen tegnede Fabricius og Kastholm møbler i træ, og senere også i stål og læder, hvor de udnyttede Jørgen Kastholms baggrund som smed. Inspirationen blev hentet hos dansk designalders store mestre som Hans J. Wegner og Arne Jacobsen, men der blev også skuet til internationale navne som Charles og Ray Eames og Mies van der Rohe. I tegneprocessen blev tegninger rakt over bordet mellem Fabricius og Kastholm, indtil det ikke længere var muligt at sige, hvem som havde tegnet hvad, men resultatet var en fælles streg. Designduoen specialiserede sig i møbeldesign og énfamilieshuse, og deres design bar præg af minimalisme, raffinement, funktionalitet, kvalitet og øje for detaljer.

Rikke Frost

f. 1973

Den danske designer Rikke Frost har altid været nysgerrig på kombinationen af forskellige håndværkstraditioner og materialetyper, hvilket afspejles tydeligt i hendes portefølje af designs, hvor nutidige og ældre designgreb og materialer mødes i sofaer, borde, stole og lamper med et organisk formsprog. Det ses ligeledes i Sideways Sofaen, der er Rikke Frosts første samarbejde med Carl Hansen & Søn, hvori hun forener klassiske materialer som papirgarn og træ med en moderne og funktionel formgivning.

Strand + Hvass

Duoen Strand + Hvass er en del af en ny generation af danske designere, der viderefører visionerne fra deres anerkendte forgængere. De to designere fokuserer på enkelhed og enestående kvalitet, og kombinerer det unikke og det industrielle for at skabe fremtidens moderne klassikere. Med Extend Table giver Strand + Hvass moderne dansk møbeltradition et dristigt, nyt udtryk og ekstra funktionalitet.

Tadao Ando

f. 1941

Den japanske arkitekt Tadao Andos designfilosofi forener japansk designtradition med et moderne, skandinavisk udtryk. Han er inspireret af Le Corbusier og har en minimalistisk og innovativ stil med fokus på funktionalitet. 

Ando har stor respekt for Hans J. Wegners arbejde og bruger ofte hans møbler i sine arkitektoniske projekter. Den Wegner-inspirerede Dream Chair producerede Ando i samarbejde med Carl Hansen & Søn for at opnå et perfekt resultat gennem en århundreder lang håndværkstradition.

Thomas Bo Kastholm

f. 1963

Thomas Bo Kastholm fulgte i sin fars, designeren Jørgen Kastholms, fodspor. Han studerede design på Danmarks Design Skole, som han tog sin afgang fra i 1989. Herefter startede Kastholm sin egen karriere og arbejdede for flere tegnestuer i Danmark og Tyskland. Han ønskede at skabe design, der forener forskelligartede materialer i fascinerende kompositioner med et klart formål.

Den succesfulde TK8 daybed er et fint udtryk for Kastholms idealer om enkelhed og klarhed og viser designerens tætte bånd til grundlæggende principper i moderne dansk design.

Sharon Fisher og Matteo Barenghi

Indretningsarkitekt og designer Sharon Fisher og arkitekt Matteo Barenghi startede deres dansk-italienske samarbejde i 2008. Siden da har de to arkitekter/designere skabt tidløse møbler med intensivt fokus på kvalitet. Fisher og Barenghi er begge fascinerede af den naturlig enkelhed samt kvalitetsmaterialer og dygtigt håndværk.

Gudmundur Ludvik

f. 1970

Gudmundur Ludvik er dybt forankret i den skandinaviske tradition for design og håndværk og er fascineret af balancen mellem enkelhed og kompleksitet. Ved at udforske udfordringer gennem flere perspektiver stræber Ludvik efter at forstå og reducere sine designs til kernen og transformere dem til enkle og intuitive løsninger

Dansk designGratis levering*Op til 5 års garanti**

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

*Ved køb over 499 DKK
**Indendørsmøbler 5 års garanti. Outdoor møbler 2 års garanti

Har du brug for hjælp?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.